Mit kunstneriske liv startede helt tilbage i min barndom, hvor jeg tegnede og malede på alt hvad jeg kunne komme i nærheden af. Jeg var ikke i tvivl da jeg fik lærerplads som dekoratør og tog min eksamen på Odder Handelsskole i 1979.
Jeg har malet siden 1987, hvor min familie og jeg flyttede til Ålborg,. Her havde jeg ikke noget atelier - så jeg dækkede køkkenet af to aftner om ugen.
Jeg maler intuitivt, tempofyldt og spontant, det giver en stor energi i malerierne, ofte opstår de spændende ting i maleriet, når man slipper tøjlerne.
Er du interesseret i et specifikt maleri, så skriv endelig til mig , det er altid muligt at låne et maleri med hjem, før du bestemmer dig.